Warning: Array to string conversion in /var/www/movedbygertz.dk/public_html/wp-content/themes/atelier/header.php on line 22
Cases – Moved by Gertz
En uforpligtende kop kaffe? Ring til mig 61 50 01 31

Cases

Cases

“It’s all about the shining eyes”

Martin Gertz kalder sit motorikforløb for skoler og daginstitutioner for “Kroppen som kognitiv ressource” med undertitlen “It’s all about the shining eyes”, og samtidig lover han, at der er grinegaranti – og der må jeg bare sige, at man får, hvad man bliver lovet.

Vi har været igennem et forløb med Martin og Betty, hvor både skole, SFO, børnehave og vuggestue har været involveret. Der har været forløb for de voksne, oplæg for forældre og forløb med børn i alle aldre. Der var masser af glæde at spore i øjnene hos deltagere – både i børnehøjde og i voksenhøjde, og jeg er også ret sikker på, at alle fik grinet.

Martin er engageret og entusiastisk, og han forstår med et glimt i øjet at minde os alle sammen om, hvor vigtigt bevægelse er for børn – og voksne… Vores hjerne og vores krop har brug for bevægelse, og dette gælder specielt for små børn. Det samfund, vi har opbygget med meget skærmtid og megen travlhed, betyder at vi nogle gange glemmer, hvor vigtigt det er for vores børn at få brugt deres kroppe. De er i en udvikling, og den måde de udvikler sig på som børn har betydning for resten af deres liv. Den tidlige indsats er altafgørende. Ikke kun for kroppen, men også for hjernen. Hvis børnenes krop ikke har det godt, kan det få store konsekvenser for børnenes indlæring og koncentration. Dette har Martin for øje i sit forløb, og han forstår at få alvoren formidlet til både det pædagogiske personale og forældrene.

Martin har meget stor viden indenfor sit felt og er meget inspirerende. Der er masser af teori, vi bliver sat ind i, men først og fremmest er Martin praksisorienteret – vi går ud af projektet med viden, øvelser, lege og materialer, som vi kan gå ud og bruge direkte i praksis. Desuden kommer Martin og Betty hele vejen rundt – de får kigget på de omgivelser, vi har, den måde vores hverdag er bygget op på og de materialer, vi har til rådighed, og giver gode forslag til, hvordan vi kan få mere bevægelse ind i vores hverdag i institutionen, og hvilke materialer vi har brug for i den for i den forbindelse.

Forløbet med Martin og Betty har øget vores bevidsthed omkring, hvor vigtigt bevægelse er for børnenes motoriske og kognitive udvikling og har været en stor gevinst for vores institution. Der er nu meget mere fokus på bevægelse i hverdagen og det at spotte børn med motoriske vanskeligheder, som skal understøttes så tidligt som muligt.

Lone Tolder Skovmand
Daginstitution Trekløveren

Jeg har som børnehaveklasseleder de seneste år kunnet konstatere en stigning i skolebørnenes manglende motoriske kompetencer. Derfor var mit ønskede faglige udbytte af kurserne med Martin Gertz en strategi for at arbejde konstruktivt og målrettet med at forbedre den. Ligeledes var mit udgangspunkt at få et fagligt boost, der var let omsætteligt – og begge dele er opfyldt til fulde.

Jeg har ligeledes haft det privilegie at deltage i de opfølgende kurser for “nørder” og har derved forpligtet mig til, at det nye motoriske mindset implementeres og dermed kommer alle skolens elever til gavn. Jer er efter disse kurser i stand til at lave kvalificerede motoriske screeninger af elevgrupper og efterfølgende individuelle motoriske tests.

Jeg er imponeret over, hvor simpelt det kan gøres, og Martin har en god forståelse for, at det skal være let at gå til, ikke stjæle nævneværdigt af den kostbare forberedelsestid og SAMTIDIG have både højt indhold og høj kvalitet.

Desuden skal det nævnes, at Martin formidler sit budskab på en letforståelig og humoristisk måde – med små motoriske øvelser, hvor alle kan være med, og der grines og læres.

Jonna Ellerkamp
Børnehaveklasseleder

Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Jeg har haft den store fornøjelse at benytte Martin Gertz i min organisation. Vi er en større fritids- og ungdomsklub i Roskilde Kommune. Både jeg selv og ikke mindst mine medarbejdere har i den grad nydt godt af Martins energi, meget store viden og engagement. Det er kendetegnet for Martins oplæg, at det er brugbart direkte efter for medarbejderne. De får i den grad værktøjer med til deres praksis. Derfor var medarbejderne også været voldsomt begejstrede, og vi kan allerede nu se begyndende forandringer og resultater i organisation. Derfor medgiver jeg mine bedste anbefalinger med og til Martin Gertz.

Olav
Kildegården, Klub Roskilde kommune

Inspirerende, motiverende og sjovt! Især min skoletimer har fået helt nyt liv i form af Martins mange muligheder til aktiviteter.

Camilla Marie
Pædagog
Klub Roskilde Vest

Da vi fik mulighed for at sætte spot på vores arbejde med motion og bevægelse, inviterede vi Martin ud til at fortælle om sit produkt. Han udarbejdede et forløb, så det passede til vores personale, årsplan og målgruppe. Vi har lært en masse og er klædt på til at styrke børnenes motorik. Det er vi blevet i stand til efter spændende oplæg og øvelse med en velforberedt Martin, der fik os alle til at grine.

Jens Christian Pedersen
Pædagogisk afdelingsleder
Nøvling Skole og Børnehave, Aalborg Kommune

Kontakt mig


Skriv til os

Har du et spørgsmål eller lignende, så er du meget velkommen til at kontakte os.